Anders Kühnau er valgt til Folketinget. Det er så flot.
Anders er Aarhus Østkredsens 3. folketingsmedlem. Fra 1970 til 2009 var vores kandidat og folketingsmedlem Svend Auken. Og fra 2009 til nu var det Jens Joel, som ikke valgte at genopstille.
Vi var så heldige at Anders Kühnau stillede op med kort varsel, og blev valgt.
Her er hvad Anders selv har skrevet på Facebook:
Jeg er blevet valgt til Folketinget! ![]()
Af hjertet tak til alle jer, der har sat jeres kryds ved mit navn – eller på Socialdemokratiet – og gjort det muligt ![]()
Tak også til de mange socialdemokrater, venner og bekendte, der har knoklet med i valgkampen ![]()
![]()
Uden jer var det her ikke lykkedes.
For bare fem uger siden blev jeg valgt som kandidat. Vi stod uden både plakater og foldere, da valget blev udskrevet – men alligevel lykkedes det at skabe den mest intense, sjove og meningsfulde kampagne, jeg endnu har prøvet ![]()
Jeg er dybt stolt af vores danske demokrati ![]()
De sidste uger har budt på det ene debatarrangement efter det andet – skabt af engagerede borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger. Det er fællesskabet og dialogen, der bærer vores samfund ![]()
Jeg er både glad og lettet – og jeg glæder mig til at tage fat på arbejdet i Folketinget. Der er meget, vi skal løse sammen.
De kommende dage står på generalforsamling i Danske Regioner, hvor jeg træder af som formand. Derefter venter en tiltrængt påskeferie ![]()
– inden arbejdet for alvor går i gang.
Endnu en gang: Tak for tilliden!

